Tilføjelse:
Rockabella har fået ny adresse. Tjek nederst for adresse.
Louise startede sin butik Rockabilly-Style i Stenstrup for omkring 10 år siden, den har hun stadigvæk. Men engang i november 2017 åbnede hun så også for første gang dørene op for Rockabella inde i Odense. Jeg var der på åbningsdagen, sammen med en masse andre smukke mennesker, der alle var kommet for at fejre åbningen.
Rockabella har fået ny adresse. Tjek nederst for adresse.
Louise startede sin butik Rockabilly-Style i Stenstrup for omkring 10 år siden, den har hun stadigvæk. Men engang i november 2017 åbnede hun så også for første gang dørene op for Rockabella inde i Odense. Jeg var der på åbningsdagen, sammen med en masse andre smukke mennesker, der alle var kommet for at fejre åbningen.
Jeg efterlyser altid flere vintage og vintage-inspirerede butikker i Odense, så da jeg hørte om åbningen af Rockabella, blev jeg super glad.
Jeg fik så for nyligt lov til, at fotografere den farverige og spændende butik. Her vil jeg vise jer billederne jeg tog, samt en masse om hvad jeg godt kan lide ved Rockabella.
Så scroll endelig videre og jeg vil fortælle.
Rockabella er en butik for alle os vintage, rockabilly og pinup-glade personer, da det er stilen på tøjet og de accessories der bliver solgt her. Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved Rockabella er at Louise er super god til at have noget for alle. Jeg er for eksempel gladest for noget der ser autentisk ud, mens andre er mere til rockabilly og nogle til et lidt mere afdæmpet look. Nogle kan lide det farverigt og andre er mere til nedtonede farver. Jeg synes butikken her har det hele, hvilket jeg sætter stor pris på. Det giver også lidt en følelse af at alle er velkommen og at uanset hvorhenne man er, om man går klædt i stilen altid eller engang imellem det er alt sammen okay!
For her er et sted hvor man kan finde og møde det hele.
Rockabella har også haft holdt nogle kurser i hvordan man sætter hår i stilen! Jeg elsker at der sker de her små slags events i butikken, fordi det giver en følelse af fællesskab. Jeg har endnu ikke været med til det, men jeg er sikker på at komme til det engang. Det ser altid så hyggeligt ud på billederne der bliver taget.
Hvis du gerne vil vide hvordan og hvorledes i forhold til de her kurser, så hold øje med butikkens Facebook-side. Klik her for at komme til den. Der er også en gruppe for alle os fra fyn, der elsker stilen. Klik her for at komme til gruppen.
Udover så er butikken også at finde til diverse events. Som for eksempel Farlig Ungdom i Andelslandsbyen i Nyvang. Det ligger den 16. juni, altså næste weekend!
Jeg har været og handle efterhånden nogle gange og det er virkelig altid en fornøjelse. Louise er skøn at snakke med og hun kommer altid med en helt fantastisk service. Hvis man har spørgsmål til tøjet, hvordan man bedst passer på det eller lignende, så er hun rigtig god at spørge. Servicen er virkelig helt i top og så vil jeg også nævne at priserne er virkelig rimelige! Så for alle jer der har lyst til at starte op eller ikke har så meget at gøre med, der synes jeg Rockabella er rigtig god.
Jeg ville i hvert fald klart anbefale at tage derhen, hvis man er det mindste interesseret i stilen og det er så skønt at kunne få lov til at prøve tøjet på, inden man køber det.
Jeg er også helt vild med at mange af de mærker, som jeg ofte drømmer om, er at finde hos Rockabella. Mærker som Miss Candyfloss, What Katie Did, Collectif, Seamstress of Bloomsbury og Emmy Design er nogle af mine favoritter hos butikken, men der er også mærker som Lindy Bop, Hell Bunny og andet godt.
Noget jeg også er vild med er at Rockabella ikke kun sælger tøj til kvinder, men også til mænd og endda også til piger. Butikken er opdelt sådan at der er et rum med de mere maskuline ting og et rum for alt det feminine. Jeg håber det giver flere mænd lyst til at gå klædt i stilen. Ikke mindst giver det muligheden for det, hvis man har lyst.
Som i nok efterhånden har fundet ud af så er jeg begejstret for butikken her og jeg vil så gerne støtte op om den!
Så hvis i er i Odense, så tag forbi Rockabella på Reventlowsvej 42.














Ingen kommentarer:
Send en kommentar