23. okt. 2016

Efterårstur til Vesterhavet

Det har lige været efterårsferie for en masse. Jeg brugte størstedelen af ugen på at besøge Vesterhavet sammen med min familie og min kæreste. Det var super skønt med al den friske luft og smukke omgivelser. Vi besøgte blandt andet Rubgjerg Knude Fyr, som er et skønt lille område med et gammelt fyrtårn, fra omkring år 1900, der desværre meget snart falder i havet. Det er et ret specielt sted, fyldt med store bakker af sand. 

På turen til Vesterhavet, fik jeg slappet rigtig godt af. Jeg fik også tænkt rigtig meget over, hvad jeg egentlig gerne vil blive bedre til, samtidig med at jeg fik dagdrømt en del. Jeg drømmer om at lære at strikke. Vil virkelig gerne kunne strikke lækre sweaters og cardiganer. Jeg kan i forvejen strikke lidt, men slet ikke noget i nærheden af den slags jeg gerne vil kunne strikke, nok nærmere et halstørklæde. Jeg vil også rigtig gerne sy noget mere. Jeg har fået syet min nederdel færdig, men det vil der snart komme et indlæg om.
Så at blive lidt bedre til selv at lave tøj, det er et mål jeg har.

Men nu er jeg hjemme igen og det er nu også dejligt.




Min kæreste og jeg.


Et gammelt damp-tog, som jeg gerne vil køre med en dag.


Recap: I went on a small trip to Vesterhavet in Jutland, here in Denmark, with my family and my love.

6. okt. 2016

Ny vintage butik: Datid Vintage

Datid Vintage er en ny butik i Odense, der ligger på Klaregade 27. Jeg har været henne og besøge den skønne butik fyldt med lækre, vintage skatte. Jeg har glædet mig så meget til at Datid Vintage skulle åbne, da jeg virkelig synes der har manglet en butik som denne her i Odense. Faktisk har jeg glædet mig så meget, at jeg har drømt om den to gange, haha. 

  Scroll ned for mere  


Mit første besøg var i lørdags, hvor jeg tog derhen sammen med min gode veninde Carina. Jeg var meget optimistisk og det kan jeg love jer for, at jeg blev ved med at være under hele besøget. Vi bliver mødt af den skønne Lotte, der ejer butikken, der byder os velkommen med kaffe og te. Vi går straks i gang med at kigge... Der er de flotteste kjoler i alle mulige mønstre, farver og med forskellige små detaljer, samtidig med at Lotte kender historien på nogle af kjolerne og de er bare så sjove at få fortalt om.
Udover skønne kjoler bliver der også solgt en masse hatte, nederdele, badedragte, underkjoler og en masse andre godter, som man jo bare fristes til at købe med hjem.




Lotte har valgt at butikken skal være en hvor man føler at der er tid. Tid til at prøve alle de kjoler man har lyst til og hvis man køber nogle med hjem, så bliver der håndskrevet en kvittering og tøjet bliver pakket smukt ind og puttet i en papirspose. Min veninde og jeg fik os en rigtig god snak, mens kvitteringerne blev skrevet og det gjorde bare at man følte sig endnu mere velkommen!


Jeg synes der er en fantastisk atmosfære og stemning. Man bliver budt velkommen, får fine komplimenter og en rigtig god service. Det er bare så rart at man må kigge, røre og prøve alt derinde, til lyden af godt, gammelt dansk musik. Man kommer virkelig i en særlig stemning.
Jeg kan simpelthen ikke andet end at anbefale at i tager en tur derind. Jeg er positiv og i dag, da jeg tog derind igen, sammen med min veninde Mette, for at tage billeder, fik jeg samme følelse af at man er velkommen. Desuden har jeg fundet nogle lækre sager, som i får billeder af senere hen. Udvalget er meget forskelligt. Der er alt lige fra sorte kjoler til kjoler fyldt med blomster. 

Mette har svært ved at vælge mellem de perfekte efterårs-nederdele.


Hat, handsker og nederdel- tjek! Mette kom hjem med nogle rigtig gode køb.

Jeg er virkelig glad og tilfreds med mine køb fra Datid Vintage og kommer helt sikkert snart igen.
Måske vi ses? Det er helt sikkert et kig værd. 
Der åbner snart en webshop også, så hvis du ikke har mulighed for at tage til Odense, jamen så kan kjolerne komme til dig.


Recap: No recap for this post yet...