4. jan. 2021

2020 er slut, et nyt år er startet

2021 er begyndt og hvem har ikke set frem til, at se en ende på 2020? Sidste år var sådan et underligt og hårdt år. Ikke kun på grund af Corona, men også på grund af en masse personligt.
Men jeg håber at 2021 vil være bedre.
Selvom det har været hårdt, skete der da også nogle dejlige ting i løbet af 2020. Jeg deltog i mit første Tweed ride, hvilket var en Tweed picnic i år, og jeg synes det var så hyggeligt!! Jeg deltog også i en vintage picnic i Tivoli, på den formentlig varmeste dag hele året. Men det var virkelig hyggeligt på trods af det. Jeg håber at dette år vil bringe en masse vintage events.
Så begyndte jeg også på at gå til sangundervisning, hvilket jeg er helt vildt glad for og jeg glæder mig til at det starter op igen herefter juleferien. Jeg er flyttede også i en bedre og mere permanent lejlighed, hvor jeg endelig kunne male mine vægge i stuen og køkkenet.

Endnu en ting jeg gjorde sidste år var, at jeg klippede mit hår kort. Jeg har ikke haft det denne længde siden jeg var et lille barn. Men jeg er helt vild med det!! Jeg havde tænkt på at få det klippet i virkelig lang tid, så nu skulle det bare være, hvilket jeg er virkelig glad for. Det er meget nemt for mig at style og denne korte længde fungerer godt med mine naturlige krøller. Til at starte med havde jeg midterskilning, men den er nu flyttet lidt til siden. At blive klippet er måske den bedste beslutning, jeg har taget i 2020, haha.


En ting der fik mig til at tage den endelige beslutning om at blive klippet, var en film der hedder 'Aimée & Jaguar'. Det er en tysk film baseret på en sand histoire. Mange af kvinderne deri havde lidt kortere hår og jeg synes bare de så, så badass og elegante ud! Jeg var ikke kun inspireret af deres hår, men også af noget af moden og hele stemningen i filmen. Ah, jeg må gense den snart!


Dette år vil jeg gerne være mere kreativ, være mere tro mod mig selv og måske lede efter nogen at lave musik med. På det seneste har jeg haft taget tegnegrejet frem igen, men jeg må ærlig indrømme at jeg er helt ude af træning. Jeg finder det dog meget afslappende at tegne og male, så fortsætter bare med at øve mig. Udover tegning, så har jeg et sy-projekt der snart skal startes på. Skal sy ud fra et kjolemønster fra 1939, men det bliver der nok et blogpost om en dag. 


Jeg håber at i alle har haft en god jul og et godt nytår!
Rigtig godt nytår herfra i hvert fald. Skriv endelig i kommentarerne om hvordan jeres 2020 var og hvad i håber på sker i 2021.

29. aug. 2020

En strikvest i efterårsvejret

I dag var det endelig køligt nok til at have min nye strikvest på, som jeg har købt via A Touch of Vintage sammen med min tweed spadseredragt fra 1940'erne... eller, jeg troede det ville være køligt nok, for da jeg kom ud fra min lejlighed kunne jeg mærke, at det egentlig ikke var helt så koldt som det lignede. Men er det ikke altid sådan i denne tid på året? Jeg havde endda taget paraply med, men regn kom der ikke. I stedet for skinner solen da lidt ind imellem og det holder tørt. Men nok om vejret, det er jo altid et samtaleemne man kan hive frem.

Jeg har stylet vesten med en bluse fra Freddies of Pinewood og et af mine få bangles i grøn fra Bow and Crossbones. Som nævnt er spadseredragten fra 1940'erne og den har jeg købt af en sælger fra Etsy. Det er desværre en anelse for stort, men indtil videre nyder jeg at have det på og så må vi se om det en dag skal videre til en anden. Skoene er fra Memery som er et helt fantastisk skomærke. Det er Mette fra Vintage Divine der er begyndt at lave det smukkeste fodtøj i vintage-stil. Jeg har to par sko derfra, disse og så et par sandaler, og de er simpelthen så rare at have på begge to.

Jeg arbejder lige for tiden på at lave en ny og bedre udgave af mit blog-indlæg 'Alt jeg ved om snoods' så stay tuned.





26. aug. 2020

1940'er spadseredragt i technicolor

Jeg har netop lige opdaget hvordan at man kan redigere sine billeder, så de ligner technicolor-fotos lidt. Jeg har virkelig haft sjov med at redigere mine billeder på denne måde, da det ofte giver dem et helt andet look og udtryk.
Her er et af mine 1940'er spadseredragter i technicolor.

Jeg arbejder på at skabe hele outfits med en pæn eller anderledes farvekombination. Denne spadseredragt købte jeg af en fra Amerika og det var min allerførste spadseredragt fra 1940'erne. Nu har jeg tre i alt, men det er svært for mig at finde disse i min størrelse, hvilket er ærgerligt da det er noget af det jeg bedst kan lide fra 1940'erne. Men jeg følte mig helt enormt heldig da hende jeg købte det af, fortalte hun havde et til salg i min størrelse!!

Brochen har jeg selv lavet af fake blomster, bl.a. fra genbrugen. Jeg tilføjede nogle fake perler og synes selv det ser rigtig fint ud! "Tørklædet" er bare et stykke stof fra genbrugen, som jeg vil sy en 1940'er turban ud af. Det var heldigt at jeg fandt dette stof i genbrugen, da det matcher perfekt med resten af outfittet. Under jakken har jeg en kortærmet skjortebluse på fra House of Foxy. Øreringene er fra Bow and crossbones og dem har jeg som regel på, samtidig med et par matchende bangles. Selvom i ikke kan se det, så bærer jeg nogle strømper med søm fra What Katie Did og et par lyseblå sko med hvide detaljer fra Lulu Hun.

Billederne her blev taget på en kølig efterårsdag sidste år. Efteråret er min yndlingsårstid og vi er så tæt på!! På det seneste har jeg kunne mærke det i luften, at der er forandring på vej... og de sidste par dage har vi haft gråvejr og regn. Nu kan jeg bare ikke vente til farverne skifter udenfor.

Hvad er din yndlingsårstid?