24. nov. 2016

Se min kjole II + Nye smykker

Dette er mit nyeste køb til min samling af vintage kjoler. Jeg begynder efterhånden at have nogle stykker fra 1940'erne, hvilket absolut er min yndlings-periode rent stilmæssigt. Jeg er vild med alle mine kjoler, de sidder som en drøm og jeg føler de får det bedste frem ved min krop. Denne kjole er ingen undtagelse, hvad det angår.

Kjolen her er fyldt med læg og jeg er især vild med den måde de er lagt på ved brystet. Jeg forstår stadig ikke helt hvordan det er lavet, men jeg vil bestemt udforske det nærmere. Så kan det jo være jeg en dag selv kan lave den slags detaljer. Knapperne er af metal og på hver af dem er der en lille grøn, en blå og en rød prik. Jeg har tilføjet påfugle-brochen på den flotte og lidt specielle krave. 




Jeg er super glad for kjolen her og har længe søgt efter noget lignende, så det er jo bare lækkert endelig at have det jeg har søgt i min garderobe. Den er i super fin stand og ganske behagelig at have på. Hvad jeg også godt kan lide er at det originale stofbælte hører med. Det giver altså bare den der følelse af ægte vintage, synes jeg. 
Jeg plejer at matche kjolen med røde læber og opsat hår. Jeg vil rigtig gerne have købt eller lavet mig en blå 'snood' der matcher knappernes blå prik. Det tror jeg ville kunne se godt ud til.


Nu til mit seneste smykke-køb! Jeg faldt over dette smukke sæt fra en af mine nye yndlings smykkebutikker, Luxulite på Etsy. De flade cirkler er testet som ægte bakelite, hvilket er en slags plastik man brugte mere førhen og som nu til dags er lidt dyrt. Men jeg synes prisen på dette sæt er ganske rimelig og jeg har brugt det rigtig meget. Hvis du er interesseret i lige netop dette sæt, så er der et tilbage! Link får du her.



Desuden er jeg begyndt at sætte mit hår på en ny måde. Det er efterhånden så langt, så jeg nyder ind imellem at have det opsat. Er helt vild med måden det sidder på i dag! Det ligner lidt at jeg har lavet 'fingerwaves', men det er ganske naturligt takket være mine krøller. En klipning bliver det nok snart til og så er jeg ikke sikker på, jeg længere kan finde ud af at sætte det sådan. Vi får at se.

Hvad er jeres seneste køb når det kommer til tøj og smykker?

_________________________________________________________________________________

Recap: This is the last vintage dress I bought and I'm beginning to have a bigger collection of 1940's dress, which is my favorite period when it comes to vintage fashion. I love all of my dresses, because the fit like a glove and does something good for my figure. This dress is no exception when it comes to that.

The dress is filled with pleats and I especially like the way it looks on the front bust. I still don't know how they made it look like that, but it looks amazing and I hope to explore it further, so that one day I can make it myself. The buttons are of metal and has three, coloured dots on them. I add'et the peacock-brooch myself to the collar.

I love the dress and has been searching for something like it. It is comfortable to wear and and in good condition. What I like too is that the original fabric belt, which gives me the feeling of true vintage. I usually wear my red lipstick and my hair up when I wear this dress. I'm going to buy a snood in a blue that matches the blue dot on the buttons. I think that would look great!

Now for my newest jewelry buy. I bought the jewelry set from one of my new favorite shops on Etsy, Luxulite. The flat circles are bakelite which can be quite expensive, but this set is a fair price. If you want this set, there's one left. Link here.
And I'm trying out a new hairstyle as well and I like it so much. It looks like I've made fingerwaves, but it is natural.

What are your recent purchases, when it comes to clothing and jewelry?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar