28. aug. 2016

Rockabilly Days og pinups

Dagen i går var super hyggelig og fyldt med indtryk. Jeg havde arrangeret et lille meetup som alle i min Facebook-gruppe var velkommen til at deltage i. Vi blev kun fem, men det var virkelig hyggeligt alligevel. Jeg møde skønne personer med samme interesse for mig og det var simpelthen så rart. Jeg følte mig smuk og tilfreds.

Vi startede ud på Tidens Samling, som er et museum med rum der er indrettet efter de forskellige årtier fra 1910 til 1980'erne. Man må røre ved alt der er der, prøve tøjet, læse i bøgerne, spille på klaveret, sidde i møblerne, åbne skufferne... man må simpelthen røre ved alt, som om man var hjemme. Det er helt fantastisk. Denne gang var der også en særudstilling med børnetøj gennem tiden. Vi endte med at slå os ned i 50'er stuen, hvor vi snakkede og tog lidt billeder.
Jeg er jo ret vild med 40'ernes mode og nogle af møblerne, så selvfølgelig skulle jeg have et billede i den stue!


Der var også et område med vintage tøj, sko, hatte, accessories og smykker, som man også gerne må tage på og røre ved. Det er sådan et dejligt sted og jeg håber på at komme tilbage igen snart!


Derefter tog vi på Dexter her i Odense, hvor der blev holdt Rockabilly Days. Rockabilly Days er et arrangement der forløber sig over tre dage. Der bliver spillet en masse live-musik i stilen, folk ser godt ud i deres rockabilly-klæder og så er der underholdning. I går, hvor vi var der, var der en pinup-konkurrence... Jagten på Danmarks nye pinup 2016. Der var også hula hop show, burlesque, mad og god live musik! Jeg mødte simpelthen så mange skønne og smukke personer. Det var bare så hyggeligt! Her på billedet under ser i folkene fra Pinup Denmark.




På Rockabilly Days havde Rockabilly-Style også en stand hvor jeg faldt for en lækker buksedragt! Den har jeg så taget på i dag, selvom det egentlig bare er en dovne dag. Men den er behagelig og virkelig flot, hvis jeg selv skal sige det.



Til sidst vil jeg bare gerne sige at jeg hyggede mig vildt meget og følte mig simpelthen så glad i går, da jeg lagde mig til at sove. Dejligt og tak til alle der var med!


Recap: Yesterday I held a meetup where everyone in my Facebook-group was welcome and even though we only were five, we had an amazing time! First we went to Tidens Samling which is a museum with rooms decorated as in the old days from the 1910's to 1980's. I really love that museum because you may literally touch everything in their. So if you ever visit Odense, go check out Tidens Samling!
After that we went to Rockabilly Days. Here we saw Pinup contest, burlesque and some really good live music! I met a lot of sweet and beautiful people and I feel so happy.
I also bought a blue jumpsuit from Rockabilly-Style...
I had an amazing time, so thank you to everyone I met!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar