13. mar. 2016

Danmarks første vintage-messe

Jeg var til Danmarks første vintage-messe i går og havde en fantastisk dag!
Vintage-messen blev arrangeret af Pia og jeg kan kun sige at det må have været en succes. Jeg var så heldig at en af mine nye, gode veninder spurgte om jeg ville med, to dage inden vintage-messen og jeg sagde selvfølgelig "ja tak" med det samme! Vi kom da dørene lige var åbnede og allerede to minutter efter, fandt jeg den kjole jeg endte med at købe senere på dagen. Den glæder jeg mig meget til at vise jer snart!

Der var omkring 4600 mennesker tilmeldt på facebook til arrangementet og alle var simpelthen så søde, smukke og venlige mod hinanden. Stemningen var så god og jeg følte virkelig at det var en smuk dag... netop fordi folk var smilende og imødekommende. Jeg elskede især mig besøg i prøverummet nede i kælderen hvor jeg mødte Ditte og et par andre skønne kvinder, hvor vi gav hinanden komplimenter når kjolerne blev prøvet på. Det var så super rart at blive taget så godt imod af gode, rare mennesker. Jeg følte mig virkelig som en del af et godt fællesskab.


Som i kan se var der fyldt med mennesker, men alle var rolige og behagelige at gå i blandt.


Hattene og smykkerne på billederne er fra vintage-butikken FN92. Jeg vil vildt gerne eje nogle smukke vintage-hatte, men da jeg ikke vidste jeg skulle med til vintage-messen før dagene op til, havde jeg ikke rigtig nogle penge at gøre brug af.



Der var selvfølgelig også en masse skønne vintage-kjoler og jeg var så heldig at finde en der sad perfekt! Det er en smuk lyseblå sag og jeg glæder mig meget til at vise den frem.

Til sidst er der vel bare at sige tusind tak for en super hyggelig tid!

To glade og tilfredse veninder, haha.

Recap: A bit about an amazing day at Denmarks first vintage-fair.
Read about it in English here.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar